Ulykke sendte to kvinder på sygehuset
En alvorlig ulykke spærrede Ribevej helt da to kvindelige bilister måtte klippes fri
Det gik rigtig galt da en 56 årig kvindelig bilist i går formiddags var ved at påkøre en anden bil - ført af en 33 årig kvinde - på Ribevej ved Styding.
Den 56-årige forsøgte at undvige, men ramte alligevel den 33-åriges bil. Det sendte den 56-åriges bil over i den modsatte kørebane, hvor en modkørende bil - ført af en 24-årig kvinde - ikke kunne undgå at køre frontalt sammen med denne.
Begge bilister var fastklemte i deres biler, og redningsmandskab måtte klippe kvinderne fri, hvorefter de blev transporteret til hospitalet. Her kunne man heldigvis konstatere, at de ikke var kommet alvorligt tilskade.
Vejen var fuldstændig spærret imens redningsarbejdet stod på.