Røg- og sodudvikling på Præstemarken i Hårlev
Arkiv
BRAND: Brandvæsen og politi blev mandag aften kl. 18.36 kaldt til en mindre brand i en lejlighed på plejehjemmet Præstemarken i Hårlev.
En kvinde på 84 år havde glemt mad på komfuret, hvilket havde udviklet en mindre brand med røg- og sodudvikling.
Den 84-årige havde indåndet røgen og blev derfor kørt til kontrol på sygehuset i Køge.
Brandvæsnet sørgede for fornøden udluftning. Ingen af de øvrige beboere på plejehjemmet havde været i fare.
pm