Fortsæt til indhold

Løsreven jolle skabte bekymring

Arkiv
Arkiv

SOLRØD STRAND: En lokal borger i Solrød Strand kontaktede tirsdag aften kl. 18.10 politiet, fordi han havde bemærket en formentlig drivende jolle 2-300 meter ude i vandet ud for Solrød strand ved strandmærke J745.
Flag fra fiskenet var opsat ca. 100 meter fra land, hvorfor anmelderen frygtede, at nogen kunne være faldet over bord fra jollen.
Politiet underrettede Søværnets Operative Kommando (SOK) om anmeldelsen. SOK kunne herefter oplyse, at jollen tidligere havde givet anledning til anmeldelser fra bekymrede borgere, men ingen var i nød i eller ved jollen.
SOK og politiet besluttede derfor ikke at foretage sig yderligere i anledning af anmeldelsen.
pm