HB Køge fik et point - Rishøj tre
FODBOLD: Det går fortsat godt resultatmæssigt for de to lokale divisionsklubber i fodbold.
I Nordicbet Ligaen havde HB Køge hjemme på SEAS NVE Park besøg af Vejle og det blev til pointdeling med resultatet 1-1.
Vejle kom bedst fra start og bragte sig foran efter et kvarters spil. HB Køge kom godt tilbage i kampen og til trods for at holdet måtte spille det meste af anden halvleg med 10 mand efter at Simon Richter var blevet udvist fik holdet reddet det ene point på en scoring i dommerens tillægstid. Sebastian Krogdahl fik sendt boldet i nettet efter hjørnespark.
HB Køge havde tidligere i kampen brændt et straffespark ved Jeppe Kjær. Iøvrigt anden kamp i træk at den lille angriber misbruger fodboldspilletes største chance.
Lørdag havde Rishøj Boldklub i 2. Division Vest besøg af Jammerbugten FC og kampen sluttede med en klar hjemmesejr på 3-0.
Rishøj spillede en rigtig god kamp og vandt fuldt fortjent.
Efter 0-0 ved pausen fik Andreas Albech, Dennis Schmidt og Malte Meier Carlsen i anden halvleg slået sejren fast. Rishøj ligger fortsat på en flot andenplads i rækken - 9 points foran nummer tre men med ni points op til førerholdet Skive IK.
pm