Hopper på den elektriske jernhest
Arkiv
I tirsdags blev en ny kampagne skudt i gang på Hvidovre Hospital. En kampagne, der skal få medarbejderne til at lade bilen stå i indkørslen og i stedet få dagens motion på en el-cykel.
Projektet er en del af kampagnen "Test en el-cykel".
Hvidovre Hospital udlåner de næste to år 10 el-cykler til 70 medarbejdere i tre måneder ad gangen. Kravene for at låne en el-cykel er, at man skal være bilist, ansat på hospitalet, og have over 5 km til arbejde. Det skal være med til at øge medarbejdernes sundhed og trivsel, og nedbringe trængslen og CO2-udledningen knyttet til deres transport.
- Det føles lidt som at cykle med et skub i ryggen. Det er så sjovt... Sådan beskriver en af de 10 ansatte, hvordan det er, at sætte sig op på sin nye el-cykel.