Hatten af for de unge
Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Henrik Rønnow, skriver dette debatindlæg på vor debatside
Første maj blev overalt markeret med fællessang, taler, røde faner og fantastisk vejr.
En særlig oplevelser den dag var morgenmødet hos Dansk Metal i Haderslev, hvor mange medlemmer fra DSU, med fomanden Emilie Duelund i spidsen, deltog.
I en tid, hvor individualisme er fremherskende og hvor mange unge sætter egen personlig vinding i højsædet, var det dejligt at opleve en flok unge, der med entusiasme og gå på mod, kæmper for en politik med fokus på fællesskab og fælles ansvar.
Disse unge mennesker er bevidste om, at de skal tage ansvar for deres eget liv. Men de har samtidig overskud til at give noget til fællesskabet. De ved, at der skal værnes om den danske velfærd.
Jeg tager hatten af for de unge mennesker, der er optaget af politik, og hejser flaget for medlemmerne af DSU. De er fremtidens politikere - dem, der skal føre vores samfund videre.