16-årige piger bag butikstyveri i Ølby
KØGE: Politiet i Køge fik tirsdag eftermiddag kl. 15.29 anmeldelse om, at to piger var blevet afsløret i at stjæle kosmetik fra supermarkedet Føtex i Ølby Centret.
Politiet kørte til stedet og anholdt en 16-årig pige fra Køge og en 16-årig pige fra Haslev som mistænkte for tyveri. De havde i kosmetikafdelingen taget to eyelinere, som den ene havde gemt i ærmet, da de gik gennem kassen uden at betale for dem.
Politiet kørte pigerne til Køge Politistation, hvor de blev sigtet og afhørt til sagen om tyveri af de to eyelinere til en værdi af 155 kr.
Deres forældre var til stede ved afhøringen og fik pigerne med hjem, da politiet løslod dem.
De sociale myndigheder vil efterfølgende blive underrettet om sagen mod dem. De to sigtede piger kan nu begge forvente at modtage en bøde for tyveriet.
pm