Fortsæt til indhold

Varde kårer Danmarks bedste boksere

I disse dage afholdes de danske mesterskaber i boksning i Varde

Arkiv
Af Kim Schou

Hvad der lignede en aflysning på grund af en regelstrid om hjelme er endt lykkeligt. De danske mesterskaber i boksning afholdes som planlagt i Fritidscentret i Varde i dag og i morgen.
"Vi har længe set frem til dette mesterskab. Ja faktisk gik vi planlægningsfasen lige efter sidste års mesterskaber i Grindsted," fortæller formand Kristian Tousig, som selv stiller med bokseren Jasar Beganovic på hjemmebane.
"Min egen søn Joachim Tousig kan desværre ikke deltage på grund af en håndskade," tilføjer Kristian Tousig, som ser frem til en masse kampe i aften samt lørdag.
"Det er naturligvis et stort arrangement at lave sådan et stævner og vi har da også et femcifret beløb ude at svømme, men vi er forventningsfulde, og har da også hørt fra nogle af de deltagende klubber, at de kommer med en bus fuld af tilskuere, så der skal nok blive stemning," lyder det fra arrangørklubben VAK, som har sørget for at de deltagende boksere kan overnatte her i området som f. eks. på Hotel Arnbjerg og Hotel Varde.