De store slæders dag i Haderslev
På lørdag inviterer amerikanerbilklubben Moonlighters påny til træf i Haderslev
For et par dage siden lød det meget seriøst fra metrologerne på TV2 Vejret: "I næste weekend får vi sne!"
Det var bed at tage livet af Poul Svane. Manden er formand for amerikanerbilklubben Moonlighters fra Haderslev, og de har netop planlagt det årlige træf på cirkuspladsen til på lørdag.
"Og vores biler må slet ikke komme ud i snevejr," bedyrer han.
Nu går det vist ikke så galt, så de bilglade folk håber at der også i år vil kommer masser af gæster til træffet. Både de gæster, der kommer kørende til Haderslev i deres store slæder, og de gæster der bare kommer på besøg for at kigge på den megen krop og lak.
Der er åbent på pladsen fra klokken 11.00 til 17.00 og klokken 10.00 vil alle de store biler køre en tur rundt i byen for at gøre opmærksom på sig selv - og træffet.