Fortsæt til indhold

Kul fra vandpibe antændte kælderrum

Arkiv
Arkiv

BRAND: Politiet fik lørdag eftermiddag kl. 17.09 en melding om en brand i en kælder i Gersagerparken i Greve.
Da brandvæsnet og politiet kom til stedet, viste det sig, at en mindre brand i et kælderrum havde udviklet en del røg, så et par beboere i ejendommen over kælderen måtte evakueres kortvarigt.
Branden blev hurtigt slukket og beboerne kunne kort efter vende tilbage til deres lejligheder.
Branden opstod efter at nogle drenge havde siddet i kælderen og røget vandpibe. Et kul fra vandpiben trillede ned på gulvet og ind i et kælderrum, hvor det antændte en plastickasse og nogle ledningen.
Drengene forsøgte selv – uden held - at slukke branden og tilkaldte herefter brandvæsnet.
pm