Fortsæt til indhold

HIF i gavehumør

Tabte den kamp der kunne have sikret endnu en sæson i 1. division

Arkiv
Arkiv

Gavehumør

Der var igen lavet om på HIF's opstilling i forhold til den, der havde vundet den seneste kamp. Thomas Wiil var blevet sendt ud som højreback for at give plads til Kristoffer Wichmann.
Jonathan Nielsen lå alene i front flankeret af Christian Jakobsen og Alexander Green og i maskinrummet herskede velspillende Mads Rønne og Christopher Østberg samt manden med ideerne; Jonas Hebo.
AB fik tilskæmpet sig et væld af hjørnespark, som HIF ligeså sikkert tog sig af. I den anden ende var HIF ikke dygtige nok på den sidste fjerdedel, hvor bolden ikke løb angribernes vej. For en gang skyld vandt Jonathan Nielsen luftduellerne, men der var ingenm,der fik glæde af hans forlængninger. Hvorfor HIF ikke spillede konsekvent med to angribere er en gåde, men dem er der nu flere af.
Hvorfor der ikke var nogen af HIF's bageste kæde, der lod sig falde, da AB lagde an til en dyb stikning er en gåde. HIF holdt linjen, og ABs angriber spurtede fra og scorede til 1-0. Kort efter syntes Kristoffer Wichmann åbenbart, at den tidligere HIF-er Simon Bræmer trængte til at få styrket selvtilliden. Han sendte et hovedstød, der var tiltænkt målmand Andreas Larsen hen til AB-angriberen, og så var HIF bagud 0-2.
HIF kom godt ud til 2. halvleg og fik lagt et godt pres, der dog ikke udmøntede sig i de store og åbne målchancer. Der kom en del udskiftninger, og den uro det efterlod kostede yderligere to mål.
Ole Dau fik en friløber, men blev keepet i driblingen af målmanden. Tættere kom HIF ikke.
At tabe så stort og på den måde må efterlade nogle alvorlige overvejelser både blandt spillerne, der må se indad og trænerne, der må arbejde hårdt på at finde det system, der skal redde HIF fra nedrykning. Åbenbaringen skulle gerne indfinde sig på søndag kl. 16 hjemme mod Horsens.