Uenighed om belægningen i indkørslen
Af Anne Andersen
Det er ikke altid de store forkromede problemstillinger politiet bliver kaldt ud til. Lørdag aften måtte en patrulje således hidkaldes til en nabostrid i Seest:
"Det var to naboer der tilsyneladende var uenige om tykkelsen på belægningen i deres fælles indkørsel. De to naboer havde på skift skovlet småsten over i modpartens side af indkørslen, og det udløste altså et højlydt skænderi", fortæller Vicepolitiinspektør Verner Pedersen fra Kolding Politi.
Parterne blev bedt om at dæmpe sig, og politiet kunne derefter køre videre.