Der dyrkes voodoo i Esbjergs undergrund
Arkiv
Lokale og album aktuelle Mojo Hands, kan torsdag 15. maj opleves på Underground, hvor de fra kl. 22.00, vil fremtrylle den herligste rhyhm & blues og soul, som man netop kan høre den på det nye album ” Voodoo You Love”, som udkom 1. december 2013, og som har høstet fremragende anerkendelse, specielt i Norge og Sverige.
”Voodoo You Love” er Mojo Hands 4. album og i forhold til tidligere er det nu bandets seneste medlem Zenia Levring Madsen, der er i den vokale forgrund for bandet der ligeledes tæller guitaristen Jan Kølle, bassisten Lars Thomsen, mundharpespilleren Henrik Hansen og trommeslageren Erik Lodberg.