Bilist overså cyklist
Arkiv
GREVE: Tirsdag formiddag kl. 11.09 blev politiet kaldt til et færdselsuheld ud for en tankstation på Hundige Strandvej i Greve, hvor en bilist havde kørt en cyklist ned.
En 18-årig mand fra Greve var i en personbil mod syd ad Hundige Strandvej.
I forbindelse med svingning til højre ind mod en tankstation overså han en cyklist kørende i samme retning.
Cyklisten – en 46-årig mand fra Greve – væltede, men slap med diverse knubs. Det viste sig, at den 18-årige kørte i bilen, selv om han ikke havde erhvervet et kørekort.
Han vil således høre nærmere fra politiet, når sagsbehandlingen i sagen er afsluttet.
pm