Fortsæt til indhold

Mindehøjtidelighed på Skamling den 5. maj for besættelsens ofre

Arkiv
Arkiv

Fonden til opretholdelse af mindesmærket på Skamling for de i modstandsbevægelsens Region III i kampen mod den tyske besættelsesmagt i 1940-1945 faldne kammerater inviterer igen i år den 5. maj til mindehøjtidelighed ved Klokkestablen på Skamling.
Slesvigske Musikkorps musicerer fra kl. 13.30.
Klokken 14.00 føres fanerne ind, styrelsesmedlem Bo Michelsen byder velkommen, og Formand for Europaudvalget Eva Kjer Hansen holder mindetalen, hvorefter der nedlægges kranse og blomster fra organisationer, foreninger og privatpersoner.
Fonden ser gerne, at organisationer og foreninger m.fl. deltager med faner.
Efter højtideligheden kan tilmeldte deltage i kaffebord på Restaurant Skamlingsbanken.
Tilmelding til kaffebordet og tilmelding af faner, kranse og buketter kan ske senest den 2. maj på email trfs@hjv.dk eller tlf. 66 12 12 48.