Fortsæt til indhold

Sissel Kvist besøgte Varde

EU-valget nærmer sig og kandidaterne er aktive for at høste stemmer og komme igennem til vælgerne med netop deres budskaber

Arkiv
Af Kim Schou

Tirsdag den 13. maj fik Varde således besøg af Det Radikale Venstres kandidat Sissel Kvist.
Sissel Kvist er 26 år, født i Nuuk, opvokset i Vejle og bosat i København gennem de sidste fem år. Til dagligt arbejder hun i den erhvervspolitiske afdeling hos Kopenhagen Fur og læser samtidig en kandidat i International Business and Politics på CBS. Hun har siden 2005 været aktiv i Radikal Ungdom, hvor hun har været stærkt engageret i forbindelse med kommunalvalget.
Sissel Kvist fik opbakning til uddeling af de mange foldere af den nye folketingskandidat for Vardekredsen Jonna Buch Andersen, der er bosiddende i Agerbæk. Hun er socialrådgiver samtidig med, at hun og hendes mand driver et større økologisk landbrug med malkekvæg. Desuden deltog den nye folketingskandidat for Esbjerg omegnskreds John Bach Thygesen, der er ingeniør og bosiddende i Ølgod, ligesom byrådsmedlem og historiker Holger Grumme Nielsen fra Starup og foreningens formand Niels Kristian Nørregaard fra Næsbjerg deltog.