Fortsæt til indhold

Bil udbrændte i Herfølge

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Brandvæsen og politi blev lørdag eftermiddag kl. 15.23 kaldt til en ildebrand i en bil, der var efterladt i vejkanten på Møllebækvej i Herfølge.
Bilen kunne ikke reddes, da den var helt overtændt ved brandvæsnets ankomst. Bilen var ikke forsynet med nummerplader, så politiet forsøger nu dels at finde ejeren, dels at finde årsagen til brandens opståen.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket noget i forbindelse med branden i bilen. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm