Fortsæt til indhold

Årets sogneudflugt med Simon Peters Kirken

Temaet for sogneudflugten er ”Moderne kirkekunst” og foregår tirsdag den 20. maj kl.9-17 fra Simon Peters kirke i Kolding

Arkiv
Arkiv

Første stop på turen er Christianskirken i Fredericia, hvor billedhugger Bjørn Nørgaard har udsmykket kirkens store østlige gavl med 32 glasmosaikker med overskriften: ”Du skal elske din fjende”.
Hertil kommer et gyldent alterrelief af den sidste nadver.
Fra Fredericia går turen til Spinderihallerne i Vejle, hvor der er bestilt guider til at fortælle om Spinderihallernes historie og vise rundt i det nye kulturhistoriske museum. I Spinderihallerne indtages en frokost i husets nye økologiske café. Der vil blive mulighed for at slentre en tur i Vejle, inden der køres et par kilometer op til Nørremarkskirken, som er nysrestaureret af kunstneren Peter Brandes og indviet september 2013. I begge kirker vil der være guider, som fortæller om kunstværkerne.
Pris for hele turen inklusiv rundstykker, kaffe og the, entreer, frokost uden drikkevarer er kroner 150, som betales ved tilmelding til kirkens kontor, Islandsvej 12, flni@km.dk, aveb@km.dk eller 7553 8712 senest mandag den 19. maj.