Mand skubbede gravid kvinde omkuld
20-årig gravid kvinde fik voldsomt skub af bekendt
Mikkel Hansen
En 20-årig kvinde, der er gravid i syvende måned blev i går aftes udsat for vold.
Episoden fandt sted på Skovvej i Sønderborg omkring kl. 18.35. Her mødte pigen en 19-årig mand som hun kendte i forvejen. Da de to passerer hinanden, støder den unge mand hårdt ind i den gravide kvinde med skulder og albue, så kvinden mister balancen.
Politiet kender identiteten på den unge mand.
"Vi har en idé om, hvad motivet er, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på," siger Mads Hansson fra Sønderborg Politi.
Den unge kvinde blev efterfølgende tilset af læge, men hun har ikke lidt overlast.