88-årig kvinde udsat for tricktyveri
Mandag ca. kl. 12.45 blev en 88-årig kvinde udsat for tricktyveri foran sin opgang i Hvidovre. Hun var ved at låse døren op da to kvinder forsøgte at komme med ind – den 88-årige smed dem ud, men de nåede desværre at stjæle hendes ur. De arbejdede sammen med en mand, som holdt og ventede i en bil. De beskrives som:
A: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 40 år og fedladen af bygning. Han var brun i huden og havde kort sort hår samt skæg.
B: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 160-165 cm høj og fedladen af bygning. Hun var brun i huden og havde langt sort hår. Hun var iført en lang rød kjole og talte fremmedsprog.
C: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30-40 år, 160-165 cm høj og fedladen af bygning. Hun var brun i huden og havde langt sort hår. Hun var iført en lang rød kjole og talte fremmedsprog.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.