Sort Passat set køre fra brændende bil
Arkiv
Som hvidovreavis.dk skrev i mandags, var der ild i en bil på Kløverprisvej natten til mandag.
Bilen stod omspændt af flammer, da en beboer opdagede branden ved, at der lød et højt brag. Derefter ringede hun til politiet.
- En sort passat er set køre fra stedet omkring kl. 00.37. Bilen kørte mod Avedøre Havnevej. Det eneste, vi ved lige nu, er, at bilen ikke var en stationcar, siger John Bergvold fra politiet i Bytoften.
Bilen, der brændte, havde ingen nummerplader. Den holdt parkeret på Kløverprisvej ved de små husnumre.