Fortsæt til indhold

Røver i Netto truede med pistol

Også røveri hos 7-ELEVEN

Arkiv
Arkiv

Netto i Sadelmagerporten blev i går aftes udsat for et røveri, hvor gerningsmanden truede med en pistol.

Kl. 19.53 kom en mand ind i butikken og bad om penge. Men Netto er "kasseløs", og manden måtte derfor flygte uden at få et udbytte med sig.

Det hele gik ret hurtigt, og politiet leder efter vidner, der har befundet sig i området omkring kl. 19.53.
Manden beskrives som: Almindelig af bygning, 20-25 år, mørk i huden og iført en grå hættetrøje, et sort klæde foran ansigtet og muligvis mørke handsker. Han bar mørke joggingbukser, formentlig af mærket Adidas med de karakteristiske striber ned ad benet.

Senere på aftenen - kl. 21.46 - indfandt en mand sig hos 7-ELEVEN på Bibliotekvej. Her truede han sig også til kontanter.

- Der opstår tumult mellem gerningsmanden og ekspedienten og det ender med, at gerningsmanden løber fra stedet uden at få et udbytte med sig, fortæller John Bergvold fra politiet i Bytoften.
Denne røver beskrives som 20-25 år, ca. 180 cm. høj, muskuløs og af anden etnisk oprindelse end dansk.
Han bar en grå hættetrøje, sorte joggingbukser med striber og et lille hvidt Adidas-logo på højre ben, hvide kondisko og et strikket sort halstørkæde, der også blev brugt til at dække ansigtet. Han bar muligvis også en sort kasket.

Er der tale om samme gerningsmand, som i Netto?


- Det vil vi bestemt ikke udelukke, siger John Bergvold.