Tre store opsætninger på Alice i Eventyrland
KØGE: Scene Kunst Skoler, der driver en række teaterskoler i hovedstadsområdet, bl.a. i Køge, opfører tre store opsætninger med en Danmarks premieren på Alice i Eventyrland (Eiler/Bargy), musicalen Guys and Dolls Jr. (Frank Loesser) på både dansk og engelsk samt musicalen Famous.
Alle forestillinger spilles på Musikteateret Albertslund i professionel opsætning. Da det skuespilleruddannede ægtepar Christina Christina Anthony og Russell Collins startede Scene Kunst Skolerne i 2008 var det en forudsætning, at alle skulle få chancen for at medvirke i en forestilling.
- Vores skoler er for alle, som vil det og vil arbejde for det! Alle bliver optaget, hvor der er plads og vil opleve, at de bliver gode til noget, hvis de fortsætter med at øve sig. Alle elever bliver undervist i drama, sang og dans af professionelle kunstnere, og opnår et højt niveau selvom deres forudsætninger er forskellige. Men først og fremmest giver vi dem selvtillid, koordination og styrker deres evner til at koncentrere sig, siger Russell Collins og fortsætter:
- Vi lægger vægt på, at alle børn får chancen for at være med i en rigtig forestilling. Derfor sætter vi to gange om året store forestillinger op med eleverne, hvor de optræder i en professionel ramme. Vores mission er nemlig at inspirere børn gennem scenekunst, at give dem oplevelser, der beriger deres liv, hjælper dem til at opnå deres potentiale og viser dem, at alt er muligt.
Eleverne fra Scene Kunst Skolerne bliver desuden hyppigt brugt i forestillinger på teatre og i film og på TV. F.eks. har elever medvirket i Mary Poppins, Annie og Love Never Dies på det Ny Teater, Peters Jul på Folketeatret, medvirkende i stykker på Teater Grob og i Forbrydelsen 3. Aktuelt er 4 elever med i Evita på Det Ny Teater og elever på talentholdet til Billy Eliot.
Helt aktuelt kommer flere af deltagerne i Voice Junior fra Scene Kunst Skolerne. Sommeren 2014 byder på en Danmarks premiere på Alice i Eventyrland (Eiler/Bargy) og de to musicals Guys and Dolls Jr. (Frank Loesser) og Famous.
Scene Kunst Skolen i Køge spiller Alice i Eventyrland den 10. juni kl. 17.30, den 11. juni kl. 17.30 samt den 14. juni kl. 12.30 og 17.30.
Se mere på www.scenekunstskoler.dk.