Legetøj til kongelig fødselar
Takket være de syddanske kommuner, kan Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, nu drøne derud af på en knaldrød ATV
Prinsgemalen, Prins Henrik fylder 80 år den 11. juni 2014. I den forbindelse har 21 af de Syddanske Kommuner givet en gave til ham. Den overrakte Egon Fræhr, borgmester i Vejen kommune og Jørn Pedersen, borgmester i Kolding kommune, i onsdags på Fredensborg slot.
Gaven er en HONDA ATV 250cc, som skal bruges til ture i Slotsparken og den blev straks afprøvet, med en tur rundt på Slotspladsen, med hilsen til Livgarden, som var ved, at lave vagtskifte.
Efterfølgende udtrykte Prinsgemalen stor begejstring for maskiner og mente, at den også kunne gøre stor gavn på slottet i Frankrig, samt at børnebørnene også ville blive glade for den.
ATVén er leveret af Kolding/Gravens Maskinforretning A/S, som hermed kan kalde sig kongelig hofleverandør.