Emil får flot præmie
Arkiv
Emil Husum, som går i 4.a på Ådalskolen i Esbjerg, har lige vundet Novozymes’ sponsorpræmie på 5000 kr. i talentkonkurrencen "Unge Forskere".
Præmien gives til et spændende projekt, som beskæftiger sig med enzymer. Emil Husum havde lavet et projekt med titlen "Enzymatiske nedbrydning af kulhydrater", hvor han undrer sig over, hvad verden skal gøre, når der ikke er mere olie tilbage.
Han har blandt andet vist, at man kan udvinde brændstof i form af alkohol fra kartofler ved hjælp af enzymer.