Fortsæt til indhold

Tre litauere anholdt for intentioner om indbrud

Arkiv
Arkiv

GADSTRUP: Politiet modtog sent torsdag aften - kl. 23.42 - en anmeldelse om, at en 50-årig mand var kommet hjem til sin bopæl på Nordmarksvej i Gadstrup.
Den 50-årige havde bemærket en mistænkelig bil med tre personer i, der kørte i området.
Bilen kørte herefter ind i indkørslen til den 50-åriges bopæl. Den 50-årige valgte at parkere sin bil i indkørslen, så den mistænkelige bil ikke kunne køre fra stedet, hvorefter han tilkaldte politiet, der kort efter kom til stedet.
En 34-årig mand og to 22-årige mænd, der alle er fra Litauen, blev anholdt.
Ved ransagning af de anholdtes køretøj fandt politiet ingen koster, der kunne stamme fra indbrud, men til gengæld diverse ”indbrudsværktøj” samt en seddel med den 50-åriges adresse.
De tre anholdte er fortsat i politiets varetægt, mens politiets jurister vurderer om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm