Bumsestilen gæster Huset i aften
En gruppe med benene solidt plantet på jorden, og med rødder langt nede i det esbjergensiske hiphop miljø vender tilbage.
Bumsestilen siger, at være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliche, men når det kommer til Bumsestilen kan dette ikke diskuteres. Lyden er eksperimenterende hip hop med rødder i det oldschool. Og der flirtes med elementer fra reggae, rock og elektronisk musik.
Gruppen er tidligere vinder af DM i rap og er kendt for et fængende tekst-univers. Lyrikken som leveres af frontmanden Thomas T, swinger bredt fra humoristiske punchlines i højt sarkastisk humør, henover selvransagende og personlige fortællinger om egen eksistens og hverdagslivet, til kærlighed af forskellige former.
Alt sammen tilsat atypiske, men appellerende beats og et stænk af selvironi.
FREDAG D. 6. JUNI KL. 21:00 (DØRENE ÅBNER KL. 20:30) KONCERT: BUMSESTILEN. GENRE: HIP HOP.