Indbrud i frisørsalon på Gl. Køge Landevej
Onsdag, ca. kl. 01.12, fik politiet en anmeldelse om, at der blev begået et indbrud i øjeblikket i en frisørsalon på Gammel Køge Landevej. Politiet rykkede ud til adressen, hvor det viste sig, at to tyve havde knust ruden til forretningen og stjålet et kasseapparat.
De to tyve kørte fra stedet i en sølvgrå Peugeot og den ene beskrives som:
A: Mand, østeuropæisk af udseende, 25-30 år, ca. 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde krøllet, mellemlangt, brunt hår og var iført en grå trøje.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.