16-årig udsat for gaderøveri på Immerkær
Arkiv
Natten til fredag, kort efter midnat, blev en 16-årig dreng udsat for en ubehagelig oplevelse på Immerkær. Han kom cyklende på cykelstien og skulle forbi en gruppe på fem unge mænd. Den ene af mændene stoppede ham imidlertid og truede ham til at udlevere sin smartphone. Manden beskrives som ca. 18 år, ca. 180 cm høj og normal af bygning. Han havde uren hud og var iført en grå hættetrøje og kasket.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.