Fortsæt til indhold

Grov vold mod ekskæreste

Arkiv
Arkiv

GREVE: Fredag eftermiddag kl. 15.37 kørte politiet til en beboelsesejendom i Greve, hvor en ekskæreste til en 51-årig kvinde ikke ville forlade stedet.
Ved politiets ankomst var ekskæresten forsvundet, og den 51-årige forklarede, at hun havde problemer med ekskæresten, der natten mellem den 25. og 26. maj havde slået hende, brændt hende med en cigaret, og kastet et glas i hovedet på hende, ligesom han truede hende verbalt.
Den 36-årige ekskæreste, der også bor i Greve, blev anholdt og sigtet. Lørdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 4 uger.
pm