Fabio Bro Angelucci
Fabio har spillet violin hos mig i 3 år. I den tid har han vist store fremskridt. Han er målrettet, talentfuld og seriøs omkring sit arbejde med violinen.
At spille violin kræver mange færdigheder, hårdt arbejde og stor viljestyrke.
Når man starter på violin lyder det i lang tid ikke specielt smukt, så de første år er svære at stå igennem.
I teenageårene er violin måske ikke det "sejeste" man kan gå til, ligesom det til tider kan være lidt ensomt at stå alene i sit øvelokale med sin violin. I disse år stopper mange også til fordel for bl.a sport.
Fabio derimod, sætter sig nye mål indenfor musik. Hans mål er MGK næste år og herefter måske konservatoriet. Han har andre interesser end musik og er også meget social.
Han er et utrolig dejligt, vellidt og omsorgsfuldt menneske, og han fortjener om nogen at vinde denne pris.
Indstillet af Stine Hannibal