Sovende biltyve anholdt
Arkiv
KARLSLUNDE: En patrulje bemærkede onsdag morgen kl. 04.25 en parkeret bil på p-pladsen ved Mosede Fort på Mosede Strandvej i Karlslunde.
Bilen var meldt stjålet fra København Ø den 4. maj og i bilen kunne politiet se et tændt fyrfadslys.
I bilen befandt sig en 27-årig mand fra København N og en 21-årig mand fra Karlslunde, der begge sov.
De blev vækket og anholdt for at have stjålet bilen, som de havde brugt til at bo i gennem nogle dage. Efter afhøring til sagen vil politiet tage stilling til, om de skal løslades eller fremstilles i grundlovsforhør.
pm