Fortsæt til indhold

Lektor på Munkensdam udvikler app

Iværksætterdriften var fra begyndelsen årsagen til at etablere firmaet Applearn IvS

Arkiv
Arkiv

Applearn udbyder i dette skoleår en række apps udviklet til landets stx-gymnasieelever – primært i forhold til brug ved deres kommende eksamener. Dog kan også elever, der starter og fortsætter i gymnasiet næste år anvende de forskellige apps i de respektive fag.
Applearn tilbyder et samlet opslagsværk for fagene AT, samfundsfag A, B og C-niveau, dansk og religion i indeværende skoleår og påregner i april 2015 at have det dobbelte antal fag at tilbyde.
Firmaet består af fire personer, hvoraf den ene – Oliver Boserup Skov – underviser i samfundsfag på Munkensdam Gymnasium. Efter mange års undervisningserfaring fik Oliver Boserup Skov ideen til at udvikle en app, der kunne præsentere alle de centrale begreber i samfundsfag på de tre forskellige niveauer.
De øvrige fag er ligeledes udarbejdet af erfarne undervisere og formidlere, så kvaliteten er helt i top.
Skriver man 'Applearn' i søgefeltet kan de forskellige apps hentes i både Google Play og App Store.