Fortsæt til indhold

Casper Grønn skifter AB ud med HB Køge

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: HB Køge har netop skrevet en to år lang kontrakt med den rutinerede forsvarsspiller Casper Grønn, der kommer til klubben fra AB Gladsaxe.
28-årige Casper Grønn kommer oprindeligt fra Køge, og debuterede som bare 17-årig for Køge Boldklub i 1. Division.
Han nåede at spille over 75 kampe for Køge Boldklub inden han som 20-årig skiftede til SønderjyskE og har efterfølgende optrådt i BK Frem, FC Roskilde, Hvidovre IF og senest AB.
I alt er det blevet til næsten 300 kampe i landets to bedste rækker for den solide forsvarsspiller.
Sideløbende med træningen i HB Køge skal Casper Grønn arbejde på deltid hos en af HB Køges partnere i NETVÆRKET; transportfirmaet NTG Nordic.
- Casper har de seneste år uddannet sig i transportbranchen, og derfor passer det jo helt perfekt, at han nu har fået job hos NTG Nordic ved siden af træningen og kampene her i klubben. Det er en god aftale for alle parter, udtaler Peter Frank.
Selv glæder Casper Grønn, der inden længe flytter tilbage til Køge, sig til skiftet til HB Køge, hvor han skal være med til at udvikle klubben i den spændende periode som HB Køge går ind i i de kommende år.
- Nu stopper jeg i AB, og spillede min sidste kamp mod netop HB Køge, hvor vi sikrede os overlevelse. Det betød rigtig meget, men nu glæder jeg mig til at starte i en ny klub og glæder mig til at være med til at bygge klubben op om det nye projekt, der skal ske de næste to år med stadionbyggeri o.s.v., så at være med til at udvikle den klub jeg føler at jeg har rødder i, det glæder jeg mig rigtig meget til, siger han til www.hbkoge.dk.
- Jeg kan næsten ikke vente med at starte op efter ferien, og glæder mig til den nye cheftræners fodboldfilosofi, slutter Casper Grønn.
pm