Fortsæt til indhold

Talentfuldt orkester optræder i aften

Arkiv
Arkiv

Et af landets bedste ungdomssymfoniorkestre, DUSIKA, spiller Sibelius, Carl Nielsen og Dvorak i aften i Medborgersalen. Det sker kl. 19.30.
Solist er Jonathan Algot Swensen på cello. Dirigent: Christian Schmiedescamp.
DUSIKA er navnet på Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester. Orkestret blev etableret helt tilbage i 1988 og de har lige siden været et fantastisk tilbud til de bedste elever fra alle regionens musikskoler.
DUSIKA har de to sidste sæsoner haft til huse på Hvidovre Musikskole.Flere af orkestrets medlemmer er allerede optaget på konservatoriet og andre er på vej, f.eks. gennem et MGK studium.
Cellisten Jonathan Algot Swensen er solist i Dvoraks smukke cellokoncert. Jonathan har gjort sig fornemt bemærket i flere konkurrencer, bl.a. Øresundssolist og Berlingske og har modtaget et legat fra Van Hauen Fonden.
Entré koster 60 kr. (40 kr.børn/pens/stud).