Fortsæt til indhold

Fokus på udsatte børn

Efter initiativ fra det lokale Folketingsmedlem, Karina Adsbøl, får alle landets kommuner nu brev om hjælp til udsatte unge

Arkiv
Arkiv

Dansk Folkepartis lokale MF’er, Karina Adsbøl, har fået opbakning fra samtlige partier i Folketinget til et forslag. Det går på at Regeringen skal henvende sig til alle landets kommuner og indskærper forpligtelsen til, at gennemføre lovpligtige børnesamtaler, samt rettidig omhu ved forebyggelse og hjælp til udsatte familier.
Minister Manu Sareen understreger i brevet vigtigheden af alle børns ret til en bisidder, når de har en børnesag. Desuden skal kommunerne sikrer udsatte børn og unge har mulighed for, at anvende Børns Vilkårs professionelle bisiddere, så ingen lades i stikken.

Karina Adsbøl siger:
"Med lokale øjne, så er det meget glædeligt , at Kolding Kommune netop har modtaget brevet. Så de er fuldt ud opmærksomme på, at de får støtte til at sikre bedre opmærksomhed på udsatte unge. Samtidig har satspuljepartierne sikret midler til et projekt til bedre efterværn til unge i Kolding. Hele formålet er at få implementeret ”samarbejdsmodellen” i Kolding Kommune, hvor målgruppen er 24 anbragte unge over 16 år op til 23 år. Målgruppen omfatter både unge i familiepleje, på opholdssteder, døgninstitution, efterskole m.v. Målet er at de unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse samt kan mestre et selvstændigt voksenliv. Der skal etableres et samarbejde på tværs af forvaltninger og relevante aktører skal inddrages. Målene skal dokumenteres i samarbejdsmodellen og der skal følges op på den unges udvikling. Projektet forankres politisk og administrativt.

"Bedre efterværn til udsatte børn og unge er noget jeg længe har kæmpet for, og jeg er utrolig glad for, at det lykkes, at give Kolding kommune mulighed for at sikre bedre efterværn", slutter Karina Adsbøl.