Fortsæt til indhold

Huset i Marokko og Kraftidioten

Arkiv
Arkiv

Det er sommer i Tanger. Efter faderens død genforenes en familie for at tilbringe nogle dage med at mindes og sørge over deres tab, sådan som den muslimske tradition foreskriver.
Fadereen Moulay Hassan har kun efterladt sig døtre og med tiden er de blevet skilt for alle vinde. Det får bølgerne til at skvulpe højt, da den yngste datter, Sofia, vender tilbage efter at have boet i New York gennem flere år, hvor hun uden større held har forsøgt sig som skuespillerinde. Faktisk er det kun blevet til en tvivlsom rolle som terrorist i en tv-serie, men dog en rolle. Hun forsøger at hævde sig blandt søstrene, der dog umiddelbart kun har latter til overs for udskejelserne.
Men mellem latter og tårer graver de forskellige kvinder ned i deres eget liv: fortiden krydser sig med deres nuværende ståsted i livet og også deres mænd inddrages. Imellem dem hviler den gamle patriark på sit sidste leje, men også han har en mening at give til kende - for den, som har øjne til at se.
Huset i Marokko har Danmarkspremiere i Nicolai Biograf torsdag den 3. juli.

Kraftidioten

Nils kører sneplov i de norske fjelde og er netop blevet valgt som "Årets mand", da han får at vide, at hans søn er død af en overdosis. Overbevist om at dette er løgn og dække for noget ganske andet, beslutter han sig for at finde sandheden og tage hævn. Iskold hævn. Og (hit)listen viser sig at være lang. Meget lang. Hans hævntogt sætter fut i et igangværende narkoopgør mellem to grupperinger med Greven på den ene side og den serbiske mafioso Papa på den anden. Begge tror, at modparten er skyldig i den pludselige og fortløbende reduktion af levende bandemedlemmer og sætter alt ind på at komme hinanden til livs. Imens fortsætter Nils med at se rødt på sin dødbringende mission og han har heldet på sin side.
Kraftidioten har Danmarkspremiere i Nicolai Biograf torsdag den 3. juli.