"Jobcenteret er på kollisionkurs!"

På vegne af bestyrelsen i "Syg i Haderslev" skriver Mette Albrechtsen dette indlæg på Lokalavisen Budstikkens hjemmeside:
Jobcenter på kollisionskurs i bådsag
”JobCenteret slår hårdt ned på mig efter jeg har tilbudt en sejltur ud af fjorden. Anede ikke at vores fritid og min kones kæmpeoverskud var kriminelt. Min kone har for længst set at jeg får overskud i en hverdag i et smertehelvede, når vi sejler lidt ud. Derfor står vi ved vores ord. Meget sygdom/smerte ligger i hjernen og kan afløses af livsglæde ved forskellige ting vi holder af.
Et samfund løftet af empati har ikke en chance ... Det er så sørgeligt.
Og nej ..... jeg har slet ikke kræfter til at bevise at vi er ligeværdige borgere.” Sådan skrev Bjørn Meiniche på Syg i Haderslevs Facebookside, da han blev bedt om at ”forklare sig” overfor kommunen, som blandt andet skrev sådan her til ham:
”Da du er i virksomhedspraktik med henblik på at afklare din arbejdsevne, ses dette ikke foreneligt
med din lidelse, som du er sygmeldt på grund af.”
Centralt for os i Syg i Haderslev er, om dette brev er udtryk for magtmisbrug og
manglende kendskab til lovgivningen, eller om det er sagligt begrundet at indskrænke Bjørn Meiniches hverdag under en arbejdsprøvning? Hvis det sidste var tilfældet ville de borgere, som skulle i arbejdsprøvning vel blive oplyst om, at de skal ændre deres hverdag under en arbejdsprøvning. Det sker ikke. Dermed er svaret givet; kommunen er ude i magtmisbrug og manglende kendskab til arbejdsprøvning.
Det er nemlig sådan, at en rask og en syg borger er ligeværdig. De fleste ved, at en syg borger ikke er en død borger – og så længe man lever, har man ret til se andre mennesker og være glad for og bruge sin båd, hvis man stadig kan. Man har endda ret til at melde sig ind i en forening og støtte den med rosende ord og god medfart. Og det er sådan, at ”når en borgers arbejdsevne vurderes, skal der gennemføres en helhedsvurdering – det vil sige, at der fx også skal tages højde for, at pågældende også skal have kræfter tilbage til at have et privatliv og den nødvendige tid til at restituere sig til næste dag.” Det mener vi – og det mener formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Karen Hækkerup. Det er nemlig hende, der har sagt ovenstående!
Retten til et privatliv gælder alle. I lovgivningen står der ikke noget om, at man skal stoppe med at have et socialt liv, bare fordi man er syg. Man må gerne interessere sig for noget – det er oven i købet godt. Det mindsker risikoen for følgesygdomme såsom depression, for det øger livsmodet. Ja, hvis ledelsen kendte de arbejdsområder, de er chefer for, ville de vide, at de ansatte coaches faktisk arbejder på at hjælpe borgeren til at finde noget, der bygger op, gør glad, gør stærk. Det ved man i depressionsforeningen, blandt psykologer – og alle andre steder, hvor man ved noget om mennesker, hjerner og følelser. Vi andre ved bare, at man ikke er død bare fordi man er syg. Vi ved, at syge har ret til en hverdag, som rummer andet end fortvivlelse, kamp med Jobcentre, blanketter, politiske skåltaler og embedsmænd, der har fokus på besynderligheder eller ikke kan lide mennesker, der slutter sig sammen, fordi de – med rette – er utilfredse og klemte.