Fortsæt til indhold

Værftsvej i Køge spærres tre nætter

I dagene 26.-28. juni

Arkiv
Arkiv

KØGE: Tre nætter tager det at grave en rende til nye fjernvarmerør tværs gennem Værftsvej i Køge. Derfor vil Værftsvej blive spærret ved henholdsvis Bådehavnen og Valdemarshaab.
Strækningen på Værftsvej vil være spærret fra kl. 00.30-04.30 disse tre nætter: torsdag den 26, fredag den 27. og lørdag den 28. juni.
Dagen før gravearbejdet opsættes der info-skilte, som henviser til omkørselsvejen.
Fjernvarmearbejdet skal forbinde Køge med Vestegnens overordnede fjernvarmesystem for at udnytte overskudsvarmen fra Køge Kraftvarmeværk i stedet for som hidtil at sende det varme vand ud i Køge Bugt.
VEKS beklager de gener, som gravearbejdet medfører.
pm