Hvorfor er statsministeren tavs om EU?

Eva Kjer Hansen sikriver:
Da statsministeren den 1. maj skulle overdøve fløjter og tilråb, var det ikke ord om europaparlamentsvalget og afstemningen om patentdomstolen, som tilhørerne skulle anstrenge sig for at høre.
Ikke med ét eneste ord nævnte Helle Thorning Schmidt folkeafstemningen den 25. maj, og det har naturligt affødt en intern kritik blandt S-baglandets EP-kandidater. De og resten af Danmark hungrer efter en leder, der sætter EU på dagsordenen og ikke tier det væk ved enhver kærkommen lejlighed. Heller ikke i nytårstalen var EU at spore.
JydskeVestkystens chefredaktør Peter Orry efterlyste for nyligt i sin leder danske politikere og partier, der kunne tænde EU-gløden i danskernes øjne. Til den opgave kræves først og fremmest en statsminister, der interesserer sig for dét EU-projekt, hun og regeringen har lovet danskerne.
For skal man finde statsministerens EU-engagement, skal man lede længe. Hun har afskaffet posten som europaminister, hun afviser et aktuelt opgør med forbeholdene trods løfterne i regeringsgrundlaget, og hun har takket nej til en europapolitisk aftale med de andre EU-positive partier – en aftale, der ellers skulle samle Folketinget om en fælles EU-politik og styrke Danmarks position i det europæiske samarbejde.
Der er kun tre uger til europaparlamentsvalget og folkeafstemningen om patentdomstolen; begge valg med stor betydning for Danmarks indflydelse i EU. Helle Thorning Schmidt sender slående dårlige signaler om sit engagement og har valgt et meget kritisk tidspunkt at indtage pladsen som EU-tavs statsminister.