Fortsæt til indhold

18-årige truet med kniv af gaderøvere

Arkiv
Arkiv

Natten til søndag blev to 18-årige mænd udsat for et gaderøveri på Hvidovrevej.
De to 18-årige gik ad fortovet da fem røvere passede dem op og med kniv truede dem til at udlevere deres værdigenstande. Røverne løb herefter mod Hvidovre Station og to af dem beskrives som:

A: Mand, udenlandsk af udseende, 17-18 år, 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde kort sort hår og var iført en hvid dunjakke med hætte og mørke bukser. Han var bevæbnet med en 8 cm lang kniv.

B: Mand, udenlandsk af udseende, 17-18 år, 180-185 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, havde kort sort hår, et tyndt ansigt og en rund næse. Han var iført en sort T-shirt med striber på ærmerne og mørke bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.