Fortsæt til indhold

Sidste spilleuge for EsbjergRevyen

Arkiv
Arkiv

EsbjergRevyen 2014 går nu ind den sidste spilleuge, så det er nu der skal købes billet, hvis du skal nå at opleve revyen, der har fået fine anmeldelser og begejstret publikum i hele maj måned på Tobakken.
Når sidste forestilling er slut lørdag den 31. maj, begynder nedpakning af kostumer, scenografi osv. med det samme, og hele molevitten bliver fragtet til Bornholm, hvor revyen har Bornholmer-premiere den 20 juni. Skuespillerne når lige at holde et par ugers ferie, inden de drager til solskinsøen, hvor bl.a. nummeret om De Fire Hvide Mænd og EfB bliver udskiftet med aktuelle lokale bornholmer-emner.
Så det er nu, det gælder, hvis du blandt andet vil opleve stenalderfolket der kommer igennem dansens historie, eller når Christian Damsgaard hver aften kaster sig ud på dybt vand og laver impro i verdensklasse ved at lade publikum bestemme hvilke figurer, han skal spille. Man ved aldrig, hvordan det udvikler sig, og det er et nummer, der ikke kan opleves i andre revyer og som er med til at tilføre EsbjergRevyen sin helt egen stil.
Køb billet og se mere på www.esbjergrevyen.dk