Udsmykning af Dalby Skole

Skoleinspektøren hænger omvendt og smilende ned fra loftet – og er ved at tabe hatten ned i hovedet på
dem, der går forbi.
Nogle elever har fundet et højtsiddende vindue og kravler op ad væggen for at
komme ud på en anderledes måde. På gulvet står et par henslængte skolerygsække – rygsækkene vidner
om en skole med plads humor og fritænkning med ”pandekager” i hver anden time og ”hopning” hele
dagen, hele ugen på skemaet.

Historierne – fordelt på 6 Store Scener og 17 Små Ting – er fortalt med henholdsvis kæmpemæssige og
mindre håndtegninger direkte på væggene i de nybyggede lokaler for 0.-3. klasse og SFO på Dalby
Skole, Kolding.
Det er ikke eleverne, der har været i gang, men billedkunstner Per Petri, som Kolding
Kommune har bedt om at udsmykke de nye skolefaciliteter.

Per Petri har – både i form og indhold - forsøgt at indfange det, som skoletiden ifølge ham dybest set
handler om: Nysgerrighed og det at være del af et Fællesskab.

Hvad angår nysgerrigheden: ”Børn sidder med et glas mælk og får et kulørt sugerør i hånden, og så
begynder de at suge indad og blæse ud – mest det sidste. Og så er de i gang med alle ingredienserne i
en leg, herunder en god gang regelbrydning, som vi voksne sidder lidt misundeligt og kigger med på,
samtidigt med at vi siger, at de ikke må, og at de ikke må spilde på dugen uha nej, og alt det der. Men
altså lidt misundelige det er vi, fordi pusteriet rører ved den der fornemmelse af noget vi har mistet. Det
er svært at stikke børnenes egen undersøgende og eksperimenterende leg, som uden varsel vender
verden på hovedet, men udsmykningen gør forsøget: at være på fuld omganghøjde med børnenes
nytænknings-potentiale, at følge dem men også at udfordre dem. Det har i min verden ofte med det
humoristiske og fjollede at gøre - det, der netop vender tingene på hovedet og punkterer alvoren,
ligesom nu skoleinspektøren. Han kommer ned fra loftet; det skulle han ikke, men det gør han. Der er
noget med mønsterbrydning der. Det har et element af at være undergravende virksomhed, ligesom
legen med sugerøret. Jeg vil gerne inspirere til at vende tingene på hovedet, inspirere til fjollerierne og til
at livet ikke nødvendigvis ender med en stationcar og det rene efterligneri”, siger Per Petri.

Og hvad angår fællesskabet: ”Hvis man vil se fællesskab for fuld udblæsning, også rimeligt komplekst
fællesskab, så skal man bare gå én dag i skole. Dét er fællesskab! Udsmykningen har værsgo’ at arbejde
videre på det fællesskab, og det gør den så i form af en slags spejling af livet på skolen”.