Fortsæt til indhold

28-årig fra Havdrup anholdt for vold

På Roskilde Festival

Arkiv
Arkiv

POLITI: Politiet på Roskilde Festival måtte torsdag aften kl. 20.23 skride til anholdelse af en spirituspåvirket, 28-årig mand fra Havdrup, der havde optrådt voldelig over for andre festivalgæster.
På politistationen blev han anbragt i detentionen til afrusning. Da han kort efter rutinemæssigt skulle tilses af en læge i detentionen, gik han til angreb på den ene af de politifolk, som gik ind i detention.
Han slog politimanden i ansigtet, samtidig med at han råbte noget uforståeligt og gestikulerede voldsomt.
Manden blev pacificeret, så lægens tilsyn kunne gennemføres inden afrusning.
Fredag vil han blive sigtet og afhørt til dels en sag om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på festivalpladsen, dels en sag om vold mod politiet.
Sagen vil senere blive afgjort i forbindelse med et retsmøde, som den 28-årige indkaldes til, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm