Fortsæt til indhold

Indbrud i tre biler

Arkiv
Af Anne Andersen

"Det er en fristelse, der bare er for stor, når man lader sin telefon, GPS eller computer ligge frit fremme i sin bil", lyder det fra Karsten Andersen fra Lokalpolitiet i Kolding, der anbefaler at man tager sine værdigenstande med sig når man forlader bilen, og desuden også lader handskerummet stå åbent, så det er tydeligt, at der ikke er noget af værdi i bilen.
Det råd kunne tre forskellige bilejere nok godt have brugt, da de torsdag aften alle fik stjålet forskellige effekter fra deres biler.
Fra bilerne der var parkeret ved Kolding Storcenter, ved Golfklubben på Egtvedalle og ved Fitness World i Sydbanegade blev der blandt andet stjålet en Iphone, en tablet, nøgler og en pung.