Fortsæt til indhold

Positive tendenser i HB Køges spil

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Efter fem dage med fuld koncentration i træning og testkampe siden ankomsten til træningslejren i Leipzig i Tyskland, kan "Svanernes" nye cheftræner Henrik Pedersen konstatere at der er positive tendenser i HB Køges nye spillestil.
Lørdag eftermiddag spillede HB Køge mod det lokale seriehold FC Bitterfeld og tirsdag aften to kampe i en miniturnering med deltagelse af værterne fra BSG Chemie Leipzig og FC Banik Most fra Tjekkiets næsbedste række.
- De to klubber vi mødte tirsdag aften var de klart bedste modstandere, vi har mødt indtil nu. Kampene viste tydeligt, at vi har udviklet os meget i vores presspil og det aggressive pres holder altså også vand mod bedre modstandere. Vi så også, at når vi bliver trætte, så giver det nogle udfordringer undervejs. Det skal vi hjem og have analyseret på, hvordan vi håndterer fremadrettet, siger Henrik Pedersen til www.hbkoge.dk.
HB Køge cheftræneren står tilbage med en god følelse efter de to kampe tirsdag aften.
- Vi har 11 afslutninger inden for ti sekunder efter bolderobringer, og det scorer vi fem mål på. Vi er nået langt, men der er stadig meget arbejde at gøre i forhold til det slutprodukt, vi arbejder hen imod. Men endnu en gang efterlades jeg med en følelse af, at vi har gang i noget rigtigt, siger en optimistisk Henrik Pedersen.
pm