Fortsæt til indhold

Hjemmebanesejr til Region Varde

Med cifrene 47-39 sikrede Region Varde sig en god sejr over Holsted fredag den 6. juni hjemme på Varde Motor Arena i Outrup

Arkiv
Af Kim Schou

Således var Region Varde de første, der formåede at tage en sejr mod Holsted i år, da Nicki Pedersen og co. kom ubesejrede til Outrup.
-Det var lækkert, at vi vandt og viste, hvor vi burde ligge. Når holdet klapper, så er vi et af de bedste hold i ligaen, siger Steven Andersen, holdleder for Region Varde.
Banen var helt nylagt, da knap to dages regn, der først stoppede op ad fredagen, tvang banefolkene til at arbejde længe med at få det våde væk og så kørt ny tør slagger på. Det lykkedes, og der var basis for en god gang ræs mod Holsted.
Aftenens match bød på flere overhalinger og god holdkørsel. Og med sejren rykker Region Varde op på en delt femteplads i den samlede stilling efter fire matcher.
Næste løb hjemme på Varde Motor Arena er fredag den 20. juni, hvor modstanderen er Holstebro.