Fortsæt til indhold

18-årig bilist torpederede betonklods

Arkiv
Arkiv

KØGE: Natten til i dag, mandag, kl. 02.51, mistede en bilist herredømmet over sin personbil og forulykkede på Vordingborgvej i Køge.
Det viste sig, at en 18-årig mand fra Køge var kørt tværs over vejen og ind i en betonklods.
Da den 18-årige, der havde haft kørekort siden den 19. juni i år, kunne mistænkes for at være under påvirkning af euforiserende stoffer under kørslen, blev han kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve og afhøring til sagen.
Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, og hverken den 18-årige selv eller passagerer i bilen kom til skade ved uheldet, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
pm