Fortsæt til indhold

Tricktyveri mod ældre kvinde i Hundige

Arkiv
Arkiv

GREVE: En 74-årig kvinde med rollator var tirsdag kort før middag - kl. 11.30 - udsat for et tricktyveri på Hundige Station.
Kvinden har overfor politiet oplyst, at hun steg ud af S-toget og på stationen blev stoppet af en mand og en kvinde, som på engelsk spurgte om vej til Frederiksberg Hospital.
Kvinden kunne da hun kom hjem konstatere at hendes sorte pung, indeholdende bl.a. sygesikringsbevis, diverse andre kort og 600 kr. i kontanter var stjålet fra hendes taske som stod i kurven på hendes rollator.
Kvinden beskriver de to personer som A: mand, 25-30 år, 190-200 cm høj, almindelig af bygning.
Person B beskrives som kvinde, 25-30 år, 175 cm høj almindelig kropsbygning og hudfarve. Lyst, langt hår. Hun havde håret i hestehale. Hun talte engelsk og medbragte et slidt kort over København.
Politiet hører gerne fra evt. vidner der kan hjælpe med i arbejdet på at opklare tyveriet. Ring 114.
pm