Fortsæt til indhold

60-årig mand reddet i land ved Feddet Strand

Arkiv
Arkiv

FAXE: Efter endnu en uge med høje temperaturer og varmt badevand er der fortsat travlhed hos TrygFondens livreddere rundt omkring på de danske strande.
I sidste uge var der på landsplan 7.932 indsatser, og i tre af tilfældene blev det vurderet, at en person var i livsfare.
To gange måtte livredderne ud for at hente mandlige badegæster i land, som var svømmet for langt ud og ikke havde kræfter til selv at komme tilbage på stranden.
Èn af disse aktioner fandt sted på Feddet Strand ved Faxe. Her var en 60-årig mand svømmet ud til sine børnebørn på en flydende hoppeborg ud for stranden.
På dagen var der store bølger på havet, og manden mistede undervejs kræfterne.
Han fik en bølge i hovedet, slugte en del vand og gik i panik, da han ikke kunne trække vejret ordentligt. Livredderne hentede ham ind i redningsbåden og fik ham sikkert ind til stranden.
pm